6 super kameraer overvåger
7.000 biler i lufthavnen
APCOA Parkering opnåede nem og billig etablering samt suveræn overvågning med
Dallmeier Panomera kameraer fra SCANVIEW A/S.
Det er en frustrerende oplevelse, hvis man efter en udmattende rejsedag endelig når frem til sin bil i lufthavnen – blot for at opdage, at den er blevet udsat for hærværk eller indbrud…
Ingen indbrud i år
I Billund Lufthavn er risikoen for en grim oplevelse af den type heldigvis nærmest lig nul, og det skyldes i høj grad den effektive overvågning af parkeringsarealerne.
– Før 1997, hvor vi kom til, var der flere end 500 politianmeldelser om året. I dag drejer det sig om et par stykker årligt – faktisk har der i år endnu ikke være en eneste anmeldelse om indbrud i parkerede biler, fortæller Thomas Holm, teknisk ansvarlig hos APCOA Parkering, som står for lufthavnsparkeringen.
Stor tilfredshed
Virksomheden, der tidligere hed Europark, har skabt den stærkt øgede sikkerhed ved hjælp af afspærring, vagter, bomsystemer og systematisk videoovervågning. Sidstnævnte har SCANVIEW A/S i Fredericia været fast leverandør på siden 2002, og sidste år startede en ny epoke i samarbejdet.
– I forbindelse med en større udvidelse og omlægning skulle vi etablere overvågning af områderne P6, P7, P8 og P9.
Efter mange overvejelser valgte vi i samråd med SCANVIEW det nye Panomera-system fra Dallmeier. Det har vi ikke fortrudt, fastslår Thomas Holm.
Mosaik bliver ét billede
De unikke Panomera-kameraer giver revolutionerende, knivskarp overvågning af meget store områder. Hvert kamera rummer nemlig flere objektiver (8 i Billund-udgaven), som hver især dækker et udsnit af det ønskede areal. Disse ”billedfirkanter” sætter den avancerede software sammen til ét stort billede, som vagten i kontrolrummet nemt kan overskue.
Unik skarphed
Systemet leverer fantastiske billeder fra nul til 250 meters afstand, optaget med 25 billeder pr. sekund mod normalt to i sekundet. Ud til cirka 175 meter er skarpheden så god, at eksempelvis en nummerplade nemt kan aflæses.
Det betyder, at ét multisensor Panomera kamera kan erstatte adskillige ”almindelige” HD-kameraer.
Store besparelser
– I vores tilfælde var én mast med seks Panomera kameraer, som peger i hver sin retning, nok til at dække et kæmpe område med næsten 7.000 parkeringspladser. Med en konventionel løsning havde vi ifølge beregningerne skullet bruge syv master og cirka 30 kameraer i alt!
– Så det siger sig selv, at vi har opnået store besparelser på grave- og støbearbejde, kabelføring, service på kameraer med videre, konstaterer Thomas Holm.
Nemt for vagten
Også for vagten, som sidder i APCOA’s kontrolrum i et af parkeringshusene, er nyskabelsen en stor forbedring.
– Vi kan følge en bil eller en person, uden at skulle skifte fra kamera til kamera, og vi kan zoome ind på en hændelse uden at miste overblikket over, hvad der sker andre steder. Med ”gammeldags” styrbare kameraer kunne vi risikere at fokusere ét sted, og så ikke have optagelser, hvis der skete noget et andet sted. Nu har altid optagelser for HELE området, og det er en kæmpe fordel – det gør os langt mindre sårbare, påpeger den teknisk ansvarlige.
Politiet har et par gange anvendt videomateriale fra APCOA, og Billund Lufthavn har også i et tilfælde kigget med på en hændelse (som i øvrigt var falsk alarm), og begge parter har udtrykt ret stor begejstring over kvaliteten af overvågningen.
Integreres med andre
De nye kameraer kan naturligvis kombineres med de eksisterende Dallmeier-produkter.
– Vi har stadig masser af kameraer fra 2002 og frem til at gøre fyldest over alt – faktisk hele 95 af slagsen. Vi har blandt andet kameraer på alle bomanlæg, hvis nogen ”glemmer” at betale, og ved betalingsstandere, hvis nogen har brug for assistance. Desuden har vi over 1200 pladser i parkeringshusene, som også skal overvåges, fortæller Thomas Holm.
Ét i stedet for fire
Som noget nyt har APCOA i øvrigt også fået et Dallmeier Panomera-kamera op, som holder øje med forsiden af hele p-hus komplekset (over for terminalbygningen).
– Her er historien den samme: Vi skulle have sat fire kameraer op forskellige steder, hvis de skulle løse samme opgave som det ene Panomera. Så også her fik vi meget nemmere etablering, ét billede at overvåge og meget bedre kvalitet, lyder det fra Thomas Holm, som er begejstret over den detaljerigdom, der er i hele det smalle men ”dybe” overvågningsområde.
– Det er ganske enkelt imponerende. Om det er dag eller nat, så har vi et fantastisk skarpt overblik over strækningen, slutter Thomas Holm.
– fokus på kvalitet, sikkerhed og lovgivning.
Det er en løbende proces og en vigtig del af vores daglige arbejde!