SCANVIEW overtager sikringsfirma og bliver totalleverandør

Alarm- og sikringsfirmaet D.E. Electronic bliver rygraden i SCANVIEW-gruppens nye selskab SCANVIEW Sikring

SCANVIEW-Gruppen udvider

En af Danmarks største aktører inden for professionel videoovervågning, SCANVIEW A/S, udvider nu forretningsområdet med overtagelsen af alarm- og sikringsfirmaet D.E. Electronic. Begge har base i Fredericia.

Med overtagelsen fuldfører SCANVIEW-gruppen sin strategi om at blive totalleverandør af sikring.

D.E. Electronic rådgiver, leverer og installerer alt inden for adgangskontrol, alarmsystemer og låsesystemer, og det føjer sig perfekt ind i SCANVIEWSs portefølje.

Alle D.E. Electronics aktiviteter og ansatte følger med over i SCANVIEWSs domicil i det nyoprettede datterselskab SCANVIEW Sikring. Grundlægger af D.E. Electronic, Dennis Egholm, fortsætter som adm. direktør og ansvarlig for den daglige drift i SCANVIEW Sikring, som supplerer SCANVIEW A/S (professionel videoovervågning) og SCANVIEW Systems (konceptløsninger til parkering og trafik).

50%

”Vi får en stærk partner ind”

De to indehavere af SCANVIEW, Torsten Ussing og Johnny Klausen, glæder sig over aftalen:

- D.E. Electronic og SCANVIEW komplementerer hinanden på suveræn vis, og vi ser meget frem til, at vi kan forene kræfterne under samme tag og i samme virksomhed. Vi får en særdeles stærk partner ind med Dennis og hans team af dygtige teknikere, og vi kan nu gå ud og tilbyde totalløsninger inden for overvågning og sikring, konstaterer Torsten Ussing.

Også Dennis Egholm hæfter sig ved de spændende perspektiver i overtagelsen:

- D.E. Electronic sidder solidt på adgangskontrol-markedet i lokalområdet og har nået en størrelse, hvor det giver rigtig god mening at gå sammen med et firma som SCANVIEW, der har mange af de samme kvaliteter som os, for at komme ud til endnu flere af de helt store kunder i hele landet, siger han. 

 

50%

Efter overtagelsen af D.E. Electronic beskæftiger SCANVIEW-gruppen nu cirka 30 medarbejdere.

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Indehaver Johnny Klausen, SCANVIEW, tlf. 20 27 97 60,  jk@scanview.dk

Indehaver Torsten Ussing, SCANVIEW, tlf. 20 66 18 94,  tu@scanview.dk

Adm. Direktør Dennis Egholm, D.E. Electronic, tlf. 22 66 23 46, de@de-electronic.dk

 

50%